Sámis 29

Sámis 29/2019 55 SÅ GÅNKA JEAHTA dan Gaasen-månnan: «Manne leam govleme, akte dåaroe-foeve galka båetedh jïh mannine dåarodh. Ih datne sïjhth mïnnedh jïh dåastoehtidh?» Gaasen-munnie svååri: «Nov manne sïjhtem.» Die gånka vedti jienem niestiem jïh aktem stoere ruevtie-klabpam dan Gaasen-månnan. Så mïnniji dïhte Gaasen-munnie, jïh ojhte dåaroe-foevem gaavnesji. Gaasen-munnie jeahta dan dåaroe-foevese: «Manne gujht annje sïjhtem bårredh voestegh.» Så Gaasen-munnie eelki bårredh. Die dïhte dåaroe- foeve tuhtji, guhkiem byöpmedalli. «Guktie datne dan guhkiem byöpmedallh?» dåaroe-foeve jeehti dan Gaasen-månnan. Die eelki dïhte dåaroe-foeve dåarodh jïh voetjelidh dan Gaasen-månnan, men idtji ’nje Gaasen-munnie naakenem darjoeh, men barre byöpmedalli. Men så aktem lovrem njaelmien sïjse åadtjoej. Die Gaasen-munnie måarahtovvi, tjuedtjieli bæjjese jïh tsaepmiesti laantese dejnie jïjtjse ruevtie- klabpine, guktie laante barre skïelpesti. Så bïllijin dohte dåaroe-foeve barre ïpmerijhken jïh vöölkin jïjtjsh hïejmese. Die Gaasen-munnie aaj hïejmese vöölki gånkan gåajkoe. Gånka vïenhti, edtja dïhte dåaroe-foeve Gaasen-munniem bovvestidh. GOH GÅNKA VÖÖJNI, Gaasen-munnie hïejmese vihth bööti, så niestieh vihth vedti jïh jeehti: «Mïnnedh galkh akten stoere bïerjen gåajkoe. Dan bïerjen sisnie lea akte stoere tråalle. Dïhte tråalle lea mov dakterem sualadamme.» Gånka vïenhti, gussie Gaasen-munnie dahkoe bööti, så tråalle galka bovvestidh. Gaasen- munnie vöölki, dam jïjtjse ruevtie-klabpam aaj veelti meatan. Goh dan bïerjen gåajkoe bööti, så tseepmi dan tråallen oksije jïh gæljoej: «Rïhpesth munnjien!» — «Mij leah datne almetjidie, mij ålkone gæljoejih?» — «Manne leam Gaasen-munnie jïh båateme, edtjam datnem bovvestidh jïh gånkan dakterem vaeltedh bååstide.» — «Hohov! Hohov!» tråalle gæljoej, «nov govlh manne Gaasen-munniem dåhkesjem bovvestidh». Gaasen-munnie veedtsi dan okse-bealese å tjåadtjoej jïh geehti, gussie tråalle rïhpesti. Guh tråalle rïhpesti oksem, så Gaasen-munnie tsaepmiesti tråallen åajjan dejnie ruevtie-klabpine, guktie tråallen åejjie mårhkaj. Die veelti Gaasen-munnie tråallen gullieh, sïlph jïh gånkan dakterem jïh vöölki gånkan gåajkoe. Gånka aavone sjïdti, goh sov dakterem bååstide böökti. Satne vïenhti, edtja tråalle bovvestidh Gaasen- munniem, Gaasen-munnie nagkh tråallem bovvesti. Die gånka Gaasen-månnan vedti dam jïjtjse dakterem gåmmine, maam lij tråalle sualadamme. Så provrem hööllejin, gånka Gaasen-månnan vedti bielie rïjhkem, så veasoejin hijven-laakan. —Dellie gaajhke dovne. Halász, Ignácz (1887): Svéd-lapp nyelv III: Ume- és tornio- lappmarki nyelvmutatványok . Budapest. Sæjroeh 135–139. Gaskeviermesne: http://goo.gl/2aGhp4 Daaletje tjaeleme-vuekien mietie Jussi Ylikoski orrestamme.