Sámis 29

54 Saemeste saaman AKTEN AEJKIEN LIN göökte gåmmah. Dïhte akte lij saemien gåmma, dïhte mubpie lij rovkije. Såemies aejkien lin dah göökte gåmmah åakerem tjoehpeminie såemies tjaktjen, så gaavnin dennie åakerisnie aktem gaasen munniem. Die jeehtin sinsitnine: «Mijjieh (månnoeh) gelkien vaeltedh dam gaasen munniem jïh laeledh. Så edtjien eeledh mijjese aktem gaasem.» Die hïejmese göödtin munniem jïh badtsh tjöönghkin jïh biesiem darjoejin, så åadtjoejin aktem aarhtsem jïh laeledh dam munniem. Goh lij aarhtse laaleme dam munniem, så goh ångkene dehtie munneste tjuedtjieli, dah saemien gåmmah veanhtajin, edtji gaasen ångkene sjïdtedh, men så barre almetjen ångkene sjïdti. Aavone sjïdtin, juktie almetjen ångkene dehtie munneste sjïdti; die bijjiedin jïh stoere sjïdti, gåhtjoejin dam baahtjem barre Gaasen-munnie. GOH STOERE SJÏDTI, så veaksehke sjïdti barkedh jïh veaksehke sjïdti bårredh, die idtjin annje dah gåmmah dåhkesjh gænnah beapmoeh skååffedh dan jïjtjesh baahtjije. Så jeehtin dah gåmmah: «Tjoeverh datne mïnnijidh jeatja lahkan, ean mijjieh dåhkesjh dutnjien beapmoeh hålledh. — «Jaa nov edtjem manne mïnnijidh», Gaasen-munnie svååri. Så gåvnahtehti dejtie gåmmide jïh vöölki. Så vöölki gånkan slåahten gåajkoe jïh gånkam gihtji: «Mejtie sïjhth mannem trïengkine?» — «Nov manne datnem sïjhtem», gånka svååroe. «Datne edtjh dellie vaedtsedh onne moeretjistie tjoehpestidh, guktie kåahkh dutnjien åadtjoeh kraavhtsem voessjedh.» Så dihte Gaasen- munnie veedtsi (vaedtsieji) jïh moerh tjoehpegööti; så tjoehpedisti gaajhke gånkan moerh jïh dïmperh, mejtie gånka hïejmesne utni. Die moere-faerhmiem veelti jïh vaedtsieji gåatan. Men dan stoere moere-faerhmiem veelti, idtji annje tjaakenh oksen tjïrrh, så gajhkoeli gånkan oksem. Goh lea dle kraavhtsem gadtseme, så gånka vööjni, juktie lea gaajhke moerh, dïmperh tjoehpestamme jïh sov oksem gajhkoelamme. Gånka ussjede: dïhte så lea badth ïpmerijhken veaksehke. DIE GÅNKA JEEHTI: «Gussie leah dellie byöpmedalleme, så edtjh mïnnedh dïmperh jïh moerh tjoehpedh jïh vuejedh hïejmese.» Så dïhte Gaasen-munnie vihth mïnniji gånkan skåakese jïh tjoehpedisti gånkan gaajhke skåakem jïh kraannebi skåakem. Goh lea dle tjoehpeme, så gïesehtji akten tjåanghkan, aktem barre laessiem darjoej gaajhke dehtie skåakeste. Die tjuetie hïesth veelti jïh gårredi dan laessien åvtese, så jååki dejtie hïestide, men idtjin goh dåhkesjh dam laessiem giesedh. Die loejhteli hïestide jïh geesi jïjtje dam stoere laessiem hïejmese, gånka-slåahten gåajkoe. Goh gånka damma stoere laessiem vööjni, så bïlliji barre ïpmerijhken jïh ussjedi: «Guktie edtjam fearadidh åadtjodh damma mov trïengkem, edtja vuelkedh?» Så vaeriedi gånka jïjtjse skåakem varki, die lij Gaasen-munnie tjoehpedæsteme gaajhke skåakem jïh kraannebi skåakem. Die gånka tjoeveri maeksedh jïjtjse kraannide skåaken åvteste. Gaasen-munnie Ole Samuel Elsvatn

RkJQdWJsaXNoZXIy NDI2ODk=